Jeg har haft min kat Soffie i 15 år. Forleden var jeg til dyrlægen fordi hun ikke ville spise noget, og inden der var gået 4 dage var hun aflivet fordi hun havde kræft. Jeg er fuldstændig knust. Jeg græder hele tiden. Jeg har begravet hende i min have. I en lille trækasse 1 meter nede. jeg har plantet en masse fine planter ovenpå. Men jeg har det så skidt med det. Jeg har lyst til at grave hende op igen og kramme hende. Jeg har det meget svært ved, at hun ligger dernede i den kolde, mørke jord og er helt alene. Hun ville jo altid ligge hos mig. Jeg savner hende utrolig meget og her er bare så tomt og stille. Der er ingen der kommer mig imøde når jeg kommer hjem, eller lægger sig på mine blade når jeg læser. HUn er der heller ikke når jeg sover, hun lå altid ved mit hovede og spandt. Du godeste hvor er det bare forfærdeligt at miste hende.
Er jeg den eneste der har det sådan??
Karina |
